Bedstefars skæg med rabarber (kage)

Dette er en rigtig dejlig, luftig, og svampet kage. den er supergod til en weekend, men jeg kan ikke love dig den er der, når weekenden er slut :-).
Det her er hvad du skal bruge for at lave kagen:



Dej:
Æggeblommer: 4-5
Sukker: 225g
Becel: 175g
Kærnemælk: 1½ dl
Mel: 320g
Bagepulver: 2 tsk

Marengs:
Æggehvider: 4-5
Æbleedddike: 2tsk
Sukker: 250-275g
Hakkede mandler: 100g
Rabarber: 500 g (Hvis frosne skal de drænes lidt)


Dejen:
Du starter med at blande sukker og æggeblommer sammen i en skål.
Pisk til det er lyst og skummende.
Kom becel, kærnemælk, mel og bagepulver i.
Rør sammen og hæld det i en halv bradepande.

Marengs:
Pisk æggehviderne i en skål til de er færdige (sådan så du kan holde det over hovedet uden at få det i håret).
Så putter du æbleeddiken i, og derefter sukkeret i lidt efter lidt.
Pisk til marengsen er helt glat. Tilsæt mandler og rabarber i, rør godt rundt.
Hæld marengsen oven på dejen, og det overdækkes med sølvpapir (der helst ikke skal røre ved marengsen).

Bages midt i ovnen ca 1 time v 200 grader. Når der er 5-7 minutter tilbage af bagetiden, fjernes sølvpapiret, så marengsen kan blive fint lysebrun. (Marengs må ikke blive sort)

God appetit :-)


Kommentarer

Send en kommentar